Handout

Se Nagieb Khajas LØVEHJERTE og mød instruktøren til en talk om filmen

Hvordan bruger man virkeligheden som råstof til fiktion?

Den prisbelønnede journalist og dokumentarist Nagieb Khaja debuterer som spillefilmsinstruktør med Løvehjerte, der har premiere 29. oktober. Han har gennem mange år dækket konflikter og samfundets skyggesider – blandt andet som udsendt journalist i Afghanistan og Irak – og har lavet dokumentarer om bl.a. bande- og kriminalitetsmiljøer.
Nu tager han skridtet fra dokumentarisme til spillefilm med Løvehjerte, der har premiere den 29. oktober.

Kom til en eksklusiv samtale med Nagieb Khaja, hvor han sammen med Maria Månson fortæller om vejen fra journalistik og dokumentarisme til spillefilm – og om hvordan virkelige mennesker, miljøer og historier kan blive til fiktion, og hvor vi også viser ‘Løvehjerte’.

 

Program:
Kl. 16.30 – 17.00, Netværk, mad og drikke
Kl. 17.00 – 17.40, Samtale mellem Nagieb Khaja og Maria Månson
Kl. 17.45 – 19.30, Filmvisning

Dette arrangement afvikles med støtte fra SKU-midlerpuljen (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål) og er arrangeret af Film&TVGruppen og er åbent for Film&TVGruppens medlemmer og for alle øvrige rettighedshavere.

Deltagelse er gratis men der opkræves kr. 100 i no-show-fee. Beløbet forfalder til betaling ved afbud efter den 9. oktober 2026, kl. 12:00.

tilmelding

Handout

FORNUFT OG FØLELSE – Austen, romance og film

Kom til forpremiere på den nye filmatisering af Fornuft og følelse og bliv klogere på Jane Austens klassiker fra 1811 – og på, hvorfor hendes fortællinger om kærlighed, forventninger og kvindeliv stadig rammer noget hos os.

 

Vi taler også om Austen-mani, generationskløfter, popkultur og den eksplosive vækst i romance-genren.

 

Jane Austens Fornuft og følelse udkom første gang i 1811, men historien om søstrene Elinor og Marianne Dashwood, kærlighed, økonomisk usikkerhed og samfundets forventninger føles stadig overraskende aktuel.

 

Aftenens samtale bliver modereret af filmkritiker og forfatter Stephanie Caruana, som møder Sarah von Essen, litteraturkritiker og romance-ekspert ved Weekendavisen.

 

De dykker ned i Jane Austen og hendes fortsatte gennemslagskraft og taler blandt andet om Austen-mani, generationskløfter, popkultur og romance-genrens markante vækst. Samtidig ser de nærmere på overgangen fra litteratur til film: Hvad sker der, når en elsket roman skal genfortolkes på det store lærred – og hvad må man for alt i verden ikke gøre, når man filmatiserer bøger?

 

Efter samtalen er der forpremiere på den nye filmatisering af Fornuft og følelse, instrueret af Georgia Oakley og med bl.a. Daisy Edgar-Jones, George MacKay og Fiona Shaw på rollelisten.

 

Filmen udfolder historien mellem samfundets normer, økonomisk usikkerhed og den store kærlighed. Med stemningsfuld naturlig lyssætning og stærke skuespilpræstationer bliver Austens klassiske fortælling både nærværende, morsom, rørende og visuelt smuk.

 

Aftenens program

16.30 – Sandwich, vin og vand
17.00 – Samtale mellem Sarah von Essen og Stephanie Caruana
17.30 – Forpremiere på Fornuft og følelse
20.00 – Tak for i aften

 

Dette arrangement afvikles med støtte fra SKU-midlerpuljen (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål) og er arrangeret af Film&TVGruppen og er åbent for Film&TVGruppens medlemmer og for alle øvrige rettighedshavere.

 

Deltagelse er gratis men der opkræves kr. 100 i no-show-fee. Beløbet forfalder til betaling ved afbud efter den 18. oktober 2026, kl. 12:00.

Læs mere og tilmelding