Drone- og Luftfotografi med Rune Johansen og Christian Als
Onsdag den 29. april inviterer Film&TVGruppen alle vores medlemmer til et arrangement med to af Danmarks førende dronefotografer: Rune Johansen (Dronerune) og Christian Als.
Med to forskellige baggrunde inden for fotografi er Rune og Christian i dag blandt de mest kendte dronefotografer i landet. De besøger os og fortæller om deres overgang til dronefotografi, deres erfaringer med forskellige dronetyper, deres tilgang og giver tips til gode luftbilleder. Til sidst taler de sammen om branchens nuværende udfordringer og muligheder.
Er du fotograf, dronefotograf, VJ, foto- eller droneentusiast, eller bare nysgerrig på denne spændende og voksende form for fotografering, så er dette arrangement noget for dig.


